Klubbens historie

     
Nivå Kokkedal Badmintonklub blev stiftet i 1994 som en fusion mellem Nivå Badmintonklub og badmintonafdelingen i Kokkedal Idrætsklub. 

Klubben har hjemmebane og spiller kampe i NKK-Hallen, men spillerne træner også i både Egedalshallen, Holmegårdshallen og Niverødgårshallen. 

Klubben har historisk altid gjort meget ud af at have en dygtig ungdomsafdeling, der kan skabe spillere til vores voksne afdelinger, hvor profilen er mere social.

Igennem tiden har NKB haft besøg af eksempelvis Peter Gade, Mathias Boe, Carsten Mogensen, Line Kjærsfeldt, Anders Boesen og Mads Kolding til opvisning og inspiration.  

20 års jubilæum
Lørdag d. 13. september 2014 var en festdag for klubben.

Der var mødt rigtig mange op til arrangementet, som gav mulighed for at prøve sine evner som badmintonspiller af.
Vores dygtige trænere, med Cheftræner Solenn i front, lavede forskellige øvelser der både var sjove og krævende.
Øvelserne var udformet så alle uanset alder og evner kunne deltage, og alle fik en god oplevelse.

Som ekstra krydderi, havde Solenn accepteret en udfordring fra Jonathan om at spille en singlekamp mod ham.
Det blev en seværdig kamp, hvor Jonathan, trods adskillige redninger fra gulvhøjde, måtte se sig besejret af en meget velspillende Solenn.

Dagens højdepunkt var naturligvis opvisningskampene af vores dygtige VM-spillere Anders Kristiansen og Julie Houmann mod Mads Kolding og Marie Røpke.
Disse 4 sympatiske spillere gav tilskuerne "value for money", ikke kun på grund af fantastiske spillemæssige evner, men i særdeleshed også for deres overskud til også at lave et super show ud af det.

Efter mixdouble-opvisningskampen fik vores 2 dygtige damespillere, Julie Anthonsen og Rebecca Eriksson, lov til at prøve kræfter i en damedouble mod de 2 professionelle piger, Julie og Rebecca spillede en super flot kamp, men måtte dog se sig besejret af overmagten. (Godt gået piger)

Sidst men ikke mindst, fik Jonathan Søgaard og Alexander Kristensen lov til at smage lidt på det professionelle game, da de i en "hård" 3-sæts kamp mødte Anders Kristiansen og Mads Kolding i herredouble. Denne kamp fik for alvor gang i tilskuerne, især efter en duel på flere minutter, hvor vores drenge fik lov at prøve disciplinen "se alle dine smash blive returneret".

Efter kampene var der rigtig mange, der benyttede sig af muligheden for at få autografer fra de 4 stjerner.

Stor tak til VM-spillerne for deres deltagelse.

En særlig tak til Anders Kristiansen, fordi han efter at have vundet en af hovedpræmierne i vores lotteri, efterfølgende donerede præmien til klubben, STORT.

30-års jubilæum
Lørdag den 2. november 2024 var endnu en festdag for klubben.
Der var mødt rigtig mange op til arrangementet, som gav mulighed for at prøve sine evner som badmintonspiller af.
Vores dygtige seniorspillere, med Jacob Møller i front, lavede forskellige spil, der både var sjove og krævende.
Øvelserne var udformet så alle uanset alder og evner kunne deltage, og alle fik en god oplevelse.
Som ekstra krydderi, havde Jacob Møller og vores seniortræner, Rasmus Olsen, accepteret en udfordring fra Hans-Kristian Vittinghus om at spille en singlekamp mod ham.
Det blev en seværdig kamp, hvor drengene, trods adskillige redninger fra gulvhøjde, måtte se sig besejret af en meget velspillende HK.
HK fik yderligere blod på tanden og udfordrede drengene i en 2v1 kamp, hvor drengene desværre igen måtte se sig slået.
Alle spillere gav tilskuerne "value for money", ikke kun på grund af fantastiske spillemæssige evner, men i særdeleshed også for deres overskud til også at lave et super show ud af det.
Efter kampene var der rigtig mange, der benyttede sig af muligheden for at vinde over HK i forskellige dueller, og selvfølgelig få autografer og billeder fra den tidligere verdensstjerne.
Stor tak til Hans-Kristian Vittinghus for hans deltagelse, og ekstra tak for hans donation af trøje til vores lotteri.
Eftermiddagen gik med en masse kampe i hallen mellem seniorer, veteraner og motionister inden vi mødtes oppe i cafeteriet og fejrede videre.
Dagen sluttede af, hvor alle seniorerne, veteranerne og motionisterne mødtes oppe i cafeteriet og fejrede videre. En helt fantastisk aften, hvor vi lærte hinanden at kende på kryds og tværs af afdelingerne.
Alt i alt en helt igennem fantastisk dag for NKB!

Kontakt: Link 
Niverødvej 40, 2990 Nivå
Bank: 1551-0007264062
CVR: 6231 5512

Følg os

Facebook -

Instagram -

Sponsorer