Kære NKB’ere
Sæsonen 24/25 er slut, og trænerne og bestyrelsen vil gerne sige tak for endnu en fantastisk sæson i NKB.
Det har været en sæson, der har været præget af mange gode resultater, fejringer, men også udfordringer, i form af midlertidige lukninger af NKK-Hallen.
Vi vil gerne sige stor tak for jeres forståelse i forbindelse med den nye hal, og fordi så mange er rykket over i Egedalshallen og træner videre der.
I denne sæson har NKB hevet: 27 guldmedaljer, 32 sølvmedaljer og 25 bronzemedaljer med hjem. Det er virkelig sejt, og viser også, hvor glade vi er for at spille badminton
Vi starter den nye sæson mandag den 11. august i Egedalshallen. Derfor vil træningerne for ungdom stadigvæk være sammenlagt i starten af sæsonen. Vi regner med, at vi kan træne i NKK-Hallen en gang i september. Den præcise dato får I, når vi ved nærmere.
Seniorerne kan som vanligt træne i Egedalshallen om mandagen, og har også Niverødgårdshallen til rådighed om lørdagen. Alt dette kan I se på holdsport.
Veteranerne og motionisterne har også Niverødgårdshallen til rådighed om lørdagen, hvilket I også kan se på holdsport.
Tilmeldingerne til den nye sæson er allerede åben. Hvis man, som ungdomsspiller, plejer at træne i NKK-Hallen, skal man tilmelde sig den hal. Man skal bare være opmærksom på, at man i starten af sæsonen træner i Egedalshallen.
Tak for hjælpen i denne sæson - både med tømning af klubrummet, tak til holdlederne, trænerne og de frivillige. I er uundværlige for klubben.
Hvis man har nogle spørgsmål, eller er i tvivl om, hvilket hold man skal tilmelde sig, er man velkommen til at skrive til bestyrelsen.
Vi håber, at I får en skøn sommer, og vi glæder os til at se jer den 11. august.
Mange badmintonhilsner
Bestyrelsen