Udskriv
 
Klubben's 20 års jubilæum
 
 
Lørdag d. 13. september var en festdag for klubben.
 
Der var mødt rigtig mange op til arrangementet som gav mulighed for at prøve sine evner som badmintonspiller af.
Vores dygtige trænere, med Cheftræner Solenn i front, lavede forskellige øvelser der både var sjove og krævende.
Øvelserne var udformet så alle uanset alder og evner kunne deltage, og alle fik en god oplevelse.
 
Som ekstra krydderi, havde Solenn accepteret en udfordring fra Jonathan om at spille en singlekamp mod ham.
Det blev en seværdig kamp, hvor Jonathan, trods adskillige redninger fra gulvhøjde, måtte se sig
besejret af en meget velspillende Solenn.
 
Dagens højdepunkt var naturligvis opvisningskampene af vores dygtige VM-spillere
Anders Kristiansen og Julie Houmann mod Mads Kolding og Marie Røpke.
Disse 4 sympatiske spillere gav tilskuerne "value for money", ikke kun på grund af fantastiske spillemæssige evner,
men i særdeleshed også for deres overskud til også at lave et super show ud af det.
 
Efter mixdouble-opvisningskampen fik vores 2 dygtige damespillere, Julie Anthonsen og Rebecca Eriksson, lov til at
prøve kræfter i en damedouble mod de 2 professionelle piger, Julie og Rebecca spillede en super flot kamp, men
måtte dog se sig besejret af overmagten. (Godt gået piger)
 
Sidst men ikke mindst, fik Jonathan Søgård og Alexander Kristensen lov til at smage lidt på det professionelle game,
da de i en "hård" 3-sæts kamp mødte Anders Kristiansen og Mads Kolding i herredouble. Denne kamp fik for alvor gang i tilskuerne,
især efter en duel på flere minutter hvor vores drenge fik lov at prøve diciplinen  "se alle dine smash blive returneret".
 
Efter kampene var der rigtig mange der benyttede sig af muligheden for at få autografer fra de 4 stjerner.
 
 
Stor tak til VM-spillerne for deres deltagelse.
 
En særlig tak til Anders Kristiansen, fordi han efter at have vundet en af hovedpræmierne i vores lotteri, efterfølgende
donerede præmien til klubben, STORT.
 
Se billeder her.
 
Se artiklen fra Lokalavisen her